Det er meget forskelligt hvordan folk kaster sig over den enorme opgave det er, at skulle vælge den bil, man gerne vil købe eller leje. For nogle er det et hæsblæsende eventyr, hvor de prøver en masse forskellige biler, og så lader hjertet råde. For andre er det en stille og rolig tilgang, hvor man læser op på de forskellige modeller, og vælger den ?bedste? ud fra et eller andet sæt kolde kriterier. Jeg vil dog mene, at den optimale strategi ligger et sted midt imellem. Du har ikke lyst til at lade dig styre fuldt ud af følelser, da du så let kan ende ud med en bil, der ikke rigtigt dækker dine behov. Hvis logikken får fuld kontrol, ender du dog med en bil, som du måske slet ikke nyder at køre i. Der skal altså være balance i tingene, for at du kan få den helt rigtige bil.
Men hvordan får man dog blandet disse ting på en måde, så man rent faktisk kan træffe et valg? Det handler i første omgang om, at komme i kontakt med dig selv og dine værdier. Alle mennesker bærer rundt på værdier. Nogle af dem har vi fået igennem vores opdragelse, nogle har vi måske hentet fra en bestemt religion, og andre er vi nået frem til igennem vores egne oplevelser. Der er ikke nogle værdier der er objektivt mere ?korrekte? end andre. Husk på at du er et unikt menneske, og at værdier er individuelle. Det betyder også, at du i sidste ende selv kan vælge dit værdisæt. Det er selvfølgeligt okay at blive inspireret af andre kilder, men i sidste ende er det dit ansvar, at vælge de værdier du har det bedst med at leve efter, og at prioritere dem.
Forskellige mennesker kan nemlig sagtens have de samme værdier, men prioritere dem forskelligt. Det kan godt ske at værdier som ?frihed? og ?familie? begge er at finde hos to forskellige personer, men at den ene er villig til at ofre sin frihed for sin familie, mens den anden er villig til at gå på kompromis med det familiære for at bibeholde sin frihed. Ingen af dem er forkert på den som sådan: de er bare forskellige mennesker. Det vigtige er, at man arbejder med sig selv på en måde, så man forstår sit eget værdisæt.
Når du har valgt dit værdisæt, så kan du tage udgangspunkt i det, når du kigger på bil. Pludseligt kan du holde en Renault Megane og en Volvo V60 op imod hinanden på baggrund af dine værdier, og se hvilken der passer bedst til dig som menneske. Det er en logisk proces der tager udgangspunkt i det følelsesmæssige. Den perfekte balance imellem intellekt og hjerte.